Books / fiction / taler

Vejen er målet : tekster 2020


Description


En sprudlende buket af forskelligartede tekster fra Viggo Madsens senere forfatterskab. Noveller, digte, taler og essayistiske fortællinger krydser hinanden og trodser alle genreinddelinger. Til læsere af eksperimenterende litteratur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2020

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 27. Oct. 2020

En sprudlende buket af forskelligartede tekster fra Viggo Madsens senere forfatterskab. Noveller, digte, taler og essayistiske fortællinger krydser hinanden og trodser alle genreinddelinger. Til læsere af eksperimenterende litteratur.

Opsamling af Viggo Madsen tekster, skrevet inden for de seneste år. Der er eksempler på kortprosa med personlige filosofiske og eksistentielle tanker om fx alder, politik, kunst og samfund, der i formen kan minde om essays men også bryder med genren. Der er noveller om fx den mest velbarberede mand i verden og om en indianerlandsby kaldet Sqaw, fyldt med nøgne kvinder, militærofficerer og besynderlig seksuel adfærd. Der er længere tekster fyldt med mundheld og talemåder, der causerer om livets formålsløshed, om livet der leves i lyst og på trods, om religion, sex og samfund, samliv, gøremål, sprog og tid, blandt meget andet. Vi får også eksempler på Madsens private litteraturhistoriske dannelsesrejse, med erindringsglimt og poetikker. Der er enkelte digte, et Beckettsk drama for tre personer og taler Madsen har leveret til Odense Lyrikfestival i årene 2009-2014 og 2017.

Et pragteksempel på Viggo Madsens vildtforgrenede, egenartede og sprogblomstrende forfatterskab, og som sådan et godt sted at starte for den uindviede og en herlig samling for dem, der kender og elsker Madsens vid, bid og næsten Burroughske humor.

Antologien Viggo Madsens åbenbaring samler Madsen digte 1963-2002.