Vejene mødes

Forfatterens 7. bog er som forgængerne humoristisk, men måske en smule mere samfundssatirisk. Den udspiller sig blandt plattenslagere af forskellig karat i 1970'erne. Enkelte sympatiske personer er der dog: den skønne Albertha med de ikke lige lange ben og stakkels Mikkelsen, der forsøger at drive et lille hotel ved Lillebælt, men er jaget vildt af kreditorer, udlejer, leverandører og toldvæsenet. Midt i det hele sidder Sleskesen, en lille fupmager, der prøver at skumme lidt fløde på andres ulykke gennem såkaldt økonomisk rådgivning. Han bliver blandet ind i stor økonomisk kriminalitet gennem et fuphotelprojekt i København, styret af den anløbne direktør Luskesen, som han kommer på tværs af og ender en smule retskaffen, så han beslutter sig for at hjælpe Mikkelsen. Sideløbende optræder en tysk bankrøverbande, der også bliver pinde til Mikkelsens ligkiste. Det er rigtig god satire, der virker overbevisende i sit stof og ægte indigneret på den klemte lille mands vegne. Lysdal er før sammenlignet med Finn Søeborg, og den sammenligning holder også her.

Read the full assessment