Vend lysten til

Små, skæve digte om at være den ensomme eksiliraner, der altid står udenfor det danske fællesskab. Til læsere af ny dansk poesi.

Digtsamling som indledes med programdigtet "Sabotage": "in the beginning / screv jeg med hensyn til / overlevelse af / en sorg ... I dag cæmper / jeg med ensomhed ... Der var / engang hvor jeg græd for mænd // i dag cæmper jeg med ensomhed (...)". Jegets ensomhedsfølelse er stor og tilsyneladende ikke til at slippe af med. Selv når jeget - der også omtaler sig selv ved navnet Mahasti - taler direkte til et du, og altså indgår i et fællesskab, er ensomheden til stede: "jeg vil icce critisere men jeg / er træt / af den / ensomhed du scaber / omcring mig". Undervejs i digtene skrives om forskellige mænd: Lars Bukdahl, Thomas, Hassan, Claus og om jegets liv som eksiliraner i Danmark: "jeg er iraner og bliver ved med det / Thomas er danscer og han er normen".

Vellykket digtsamling. Den konsekvente brug af c i stedet for k er en opfindsom måde at genskabe jegets fremmedhed i det danske på. Eksilet synes at følge med overalt, selv når jeget synger med på Peter Belli.

Janus Kodals Eksil er en af de bedste digtsamlinger om eksilet som en digterisk præmis.

Read the full assessment