Bogen kunne via sit emne være bredt henvendt, idet venskabets etik er noget, der berører alle. Men qua sin tilgang, sin begrebsverden og sit abstraktionsniveau vil den være snævert henvendt til en akademisk kreds af filosofihistorisk interesserede.
Bogen bygger på en ph.d.-afhandling, men er "populariseret" til en bredere offentlighed. Som ovenfor nævnt er det dog ikke en bog, der åbner sig for enhver: lange knudrede sætninger, med mange indskud, henvisninger til filosoffer i mere eller mindre fjern fortid samt et skriftbillede, som man heller ikke ligefrem hviler i. Dermed ikke være sagt, at bogen er dårlig eller uvæsentlig. For venskabets etik har i forbavsende ringe grad været underkastet boglig fremstilling. Forfatteren, som er ph.d. i filosofi og idéhistorie, kigger på venskabsbegrebet fra de oldgræske filosoffer og fremad, dels hvad der karakteriserer de enkelte epokers syn på venskab og dels det, der går som en rød tråd op gennem menneskets historie. Der er meget substans i teksten, og for den som kan sluge den akademiske tone, er der virkelig stof at hente.
En for almindelige mennesker mere spiselig titel om emnet kunne være Henrik Svares Venskab, 2005, der naturligvis med sin mere folkelige appel, ikke går så meget i dybden omkring etikken, men dog også har de historiske briller på.
Om venskabets etik set med idéhistoriske briller og henvendt til mennesker på universitetsniveau. For hovedparten af gymnasieeleverne vil den være for svær.