Venteværelse

Bogen starter og slutter med begravelsen af hovedpersonen, Thorkild, en mand, der aldrig fik levet på egne præmisser. Den dominerende far bestemte karrieren, hans første ægteskab led den langsomme smuldredød og selv det sene samliv med en ung kvinde, der burde være svaret på alle hans drømme, sander til. I tilbageblik følger vi Thorkilds historie set af ham selv og nøglepersonerne omkring ham; især ekskonen. Smidl skriver godt og undervejs er der mange veldrejede scener og tankevækkende iagttagelser, men som helhed har bogen svært ved at fænge på grund af den flakkende stil, hvor det virker som om læseren bevidst skal holdes i uvidenhed så længe som muligt om centrale omdrejningspunkter i Thorkilds liv. Mange af de involveredes fortællinger kommer til at stå alene og uforløst, fx er der mange lange kapitler, hvor vi følger frugten af en ungdommelig brandert: en søn, Thorkild aldrig har mødt. Sønnen gør sig mange filosofiske tanker om sit liv og erkender behovet for at møde sin biologiske far – et møde, der fuldbyrdes, men ikke i romanen: Vi må nøjes med den lange optakt, der oven i købet ikke ses fra Thorkilds synspunkt.

Read the full assessment