Til læsere, som leder efter gode, lettilgængelige digte om livet, døden og kærligheden anbefales denne lille digtsamling.
Digtsamlingen åbnes med et programdigt, hvor et jeg erklærer: "Verden har åbnet sig for mig / lad det regne, lad det sne (...) nu drømmer jeg og ikke omvendt" I de følgende digte iagttager og registrerer jeget verden, som den vælder henover jeget i en stadig strøm. Flere af digtene kredser således om iagttagelsen og skriveakten, men også om kærligheden til en kvinde, imens andre omhandler døden og byen i et anonymiseret fugleperspektiv. Digte om tidspunkter på døgnet - fra morgen til nat - er spredt ud over digtsamlingen, som fx i Middagen: "Formiddagen glider ind i middagen / som et skib til kaj".
Fin, lille og lettilgængelig digtsamling. Der er humor om at stå op og starte på en ny dag: "Morgenen // Slynges ud af natten / lander med begge ben i en stor kaffekop // Hopper ud af koppen og slutter op om dagen." Men også alvor om døden. Der varieres i form og udtryk i de forskellige digte, hvilket giver en bred læseoplevelse.
Det iagttagende, (måske) fremmedgjorte jeg i en kontingent verden vækker mindelser om Mads Myginds poesi. Se Til den lyse morgen.