Tsunamien, der i 2011 især ramte Japan, er udgangspunktet for disse skæbnehistorier, som samme døgn når jorden rundt. Vil gribe enhver romanlæser, der er åben for nye indtryk.
En række mennesker, der ikke kender hinanden, påvirkes på den ene eller anden måde af den tsunami, der i 2011 især rammer Japan. I bogens 14 historier kommer vi hele verden rundt, og i hver afslutning indeholdes samtidigt indledningen til den næste historie. Enkeltpersoner og begivenheder, der genkendes fra tidligere, flettes ind i de enkeltstående historier, og på den måde rejser vi jorden rundt til fx Dubai, Moskva, Tel Aviv og Rom, hvor romanen slutter med et japansk forældrepar, der ikke kan komme hjem på grund af katastrofen og tillige skjuler årsagen for deres yngste barn.
En gribende og intens fortælling om, hvordan alle mennesker på jorden er afhængige af hinanden og griber ind i hinandens liv. En vedkommende og spændende komponeret roman, et spændende pust fra moderne fransk litteratur.
En filmklassiker med samme kompositionsteknik er Robert Altmans ShortcutsLiluja. Githa Ben-David har også bygget sin roman Liluja på denne mådeEn filmklassiker med samme kompositionsteknik er Robert Altmans Shortcuts. Githa Ben-David har også bygget sin roman på denne måde.