Her er bind 3 efter Blå bror, 2006 og Sorte huller, 2007, så det er alle de, der med fornøjelse svælgede i forfatterens smukke sprog i de to, der vil glæde sig over denne. Samt læsere, der vil nyde sammen med Ib Michael at genopleve de senere 1960'ere og tidlige 1970'ere og de dertil hørende kulturelle ikoner.
Et af debatemnerne i den aktuelle litterære verden har jo været om erindringer er fiktion? Ja, det er de! erklærer forfatteren på bogens bagside. Historien er struktureret med en navnløs fortæller, der (som Ib Michael) oplever tsunamien på allernærmeste hold. Kapitlerne om det thailandske ø-liv skifter med fortællerens erindringer lige fra klosteret på Gyllingnæs til karrieren som ansat på den gyldendalske leksikonredaktion og som ny forfatter hos Rhodos. I Thailand eksperimenterer fortælleren med at krybe ind i en ny identitet, og sammen med hans yngre jeg oplever vi 60'ernes kulturstrømninger. De er fortalt med lune, der er fx et morsomt og fabulerende afsnit, hvor fortælleren forvilder sig ind i det lager, hvor Gyldendal opbevarer de kommende 70'ere. Til slut er fortælleren konfronteret med sin egen dødelighed, år nul efter flodbølgen er slut, tiden begynder forfra.
Forfatterens farverige færd gennem både det litterære univers og den virkelige verden har vi som læsere jo fulgt måske undren med også fornøjelse.
Dejlig historie, underholdende fortalt og smukt rundet af.