Film / fiction / tv-serier

Versailles. Disc 2


Description


Luften er fuld af krig, kærlighed og lumske intriger ved Solkongens hof i Versailles i slutningen af det 17.århundrede. Tronarvingen er bortført og kongens elskerinder er jaloux på hinanden ved verdens mest overdådige hof.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Apr. 2019

By

By

Ole Bisbjerg

d. 9. Apr. 2019

Solkongens hof i Versailles i slutningen af det 17.århundrede, hvor tronarvingen er bortført og kongens elskerinder er jaloux på hinanden. Luften er fuld af krig, kærlighed og lumske intriger ved verdens mest overdådige hof. Fra 16 år og voksne.

Engelsk (BBC2) historisk periodedrama om solkongen (Louis d.XIV) og hans hof ved det nye overdådige slot i Versailles tæt på Paris. Sæson 1 sluttede med den pludselige og tragiske død af Henrietta, kongens svigerinde og elskerinde, hvis ellers rygterne taler sandt. Sæson 2 tager tråden op herfra, og har udover kongens elskerinder også fokus på bortførelsen af tronarvingen og på den forestående krig med Holland, som Solkongen ønsker mere end noget andet. George Blagden spiller solkongen, og han er mest kendt som munken Athelstan i tv-serien Vikings. Der er 12 episoder i sæson 2.

Historiske periodedramaer har mange fans og Versailles vil ikke skuffe dem. Der er kort sagt dømt glamour, krig og kærlighed for alle pengene, og selvom mange medvirkende ligner velklædte mannequiner og de historiske fakta blæser i vinden, så fænger historien om den enerådige konge og hans hof alligevel. Og slottet Versailles er vidunderlig at gense.

Versailles holder ikke samme høje niveau som fx The Tudors (Sæson 1), men har stort set samme ingredienser som denne.