Når "Gud er død" er mennesket overladt til selv at give mening til sit liv. Til læsere af filosofiske klassikere.
Friedrich Nietzsche (1844-1900) skrev bogen under et ophold i Genua, hvor han gik sig til sine tanker. Den består af 40 aforismer om hans livsfilosofi. Han fremlægger i dem sine tanker om sprog og bevidsthed, krop og tænkning, videnskaben og dens mekaniske verdensbillede, og sin kritik af den kristne moral: "Europæeren forklæder sig med moral, fordi han er blevet et sygt, sygeligt, forkrøblet dyr". Heroverfor står "de frygtløse", de frie ånders dansante forhold til verden, og deres vid og viden. Niels Henningsen har oversat denne, som andre bøger af Nietzsche, og placerer i sit forord teksterne i forfatterskabet og samtiden. Bogen indeholder også Nietzsches forord til anden udgaven af Den muntre videnskab, et appendiks med digte af Prins Vogelfrei og noteapparat.
Der er bidende sarkasme og vid i Nietzsches karakteristik af flokmentalitet, moral, samtidens værdier, og vrangforestillinger om adskillelsen af krop og tænkning. Hans kur for det nye menneske, "overmennesket", er at finde i skabelsen af et nyt formål og ny sundhed. NH's lange indledning giver et fortrinligt overblik over Nietzsches tænkning.
"Vi frygtløse" udkom i 1887, samtidig med genudgivelsen af Den muntre videnskab i fire dele fra 1882, som bogen er femte del til. Den foreligger nu for første gang på dansk.