Om det radikale onde i den menneskelige natur

For dig med mod på de klassiske filosofiske tænkere og en svær filosofisk tekst er her Immanuel Kants afhandling fra 1792 om det ondes plads i den menneskelige natur.

"Immanuel Kant (1724-1804) var på alle måder en grundig herre, der ikke forivrede sig, men heller ikke tabte sit mål af sigte." Sådan skriver Peter Thielst i sit forord, hvor han også sætter den klassiske filosofiske tekst ind i en både tidsmæssig og filosofisk sammenhæng. Thielst redegør bl.a. for den censur Kant blev udsat for, da hans værk blev set som en kritik af religionen. Kant starter sin afhandling sådan: "At verden ligger under for det onde, er en lige så gammel beklagelse som historien selv, endog ældre end den endnu ældre digtekunst, ja lige så gammel som det ældste af alle digterier, dvs. præstereligionen". Herefter følger Kants afhandling i fem dele. Her er overskrifter som: "Vedrørende hangen til det onde i den menneskelige natur", "Mennesket er af naturen ondt" og "Om hvorledes man får det oprindelige anlæg til det gode til at genvinde sin kraft." Afhandlingen blev oprindeligt publiceret i "Berlinischen Monatsschrift" i april 1792. For første gang oversat til dansk af Mogens Chrom Jacobsen til denne bog som samtidig markerer forlagets 25-års jubilæum.

Svær, men også interessant tekst, hvis man tager sig tiden til at smage på Kants ord og forsøge at forstå.

Peter Thielst indrager Kant i Det onde.

Read the full assessment