Ønsker man et blik ind i en ungdom med restriktioner og nedlukninger, anbefales disse haikudigte om at være ung kvinde i en coronatid.
Selvbiografiske haikudigte om et ungt kvindeligt jeg fra Odense, der netop er fyldt 20, som beskriver sine oplevelser fra d. 8/12 2020 til d. 10/9 2021. Coronanedlukningen står som den centrale begivenhed, der sætter rammerne omkring kvindens ungdom. Restriktioner og nedlukninger står fast, imens fremtiden synes uvis: "Regn og blæsevejr / Hvisker at julen er slut / Hvad kommer der så?" Uvisheden er stor og restriktionerne skal overholdes, men jeget formår alligevel at holde håbet i live: "Ja, jeg krammer folk / Jeg løber en risiko / Og tager chancen // Hit mig et godt år / Vil være ret så hurtig / Glad, lækker og stærk" Håbet afløses til tider af vrede og bekymringer, både for klimakrise og for den personlige krise i form af kropsskam og en manglende evne til at leve op til tidens kropsidealer. Undervejs er der også beskrivelser af stærke familiebånd, forelskelser og sejre i form af bestået studentereksamen og kørekort. Digtene er illustreret af forfatteren selv.
Digtene giver et umiddelbart indblik i et ungt menneskes liv, som det tog sig ud under coronanedlukningen. Der er ikke mange sprogblomster og verbale nydannelser. Illustrationerne fungerer fint.
Hvis man ønsker en sprogligt gennemarbejdet digtsamling om tiden med corona, kan man prøve Caspar Erics Jeg vil ikke tilbage.