Velskrevet og rørende roman, der med sine kun 156 sider er en "lille stor roman". Til læsere af tidsrejsefortællinger og mere overordnet til læsere af stor verdenslitteratur.
Den aldrende professor Frank Larson, bogens jeg-fortæller, er på en rejse tilbage til Sverige, hvor han skal deltage i et symposium. Han farer vild i en kælder, og da han kommer op til overfladen, er han tilbage i 1924. Her skal han først tilpasse sig de nye forhold, før han rejser til Italien for at møde en yngre udgave af sin mor.
Tidsrejsefortællingen er en klassisk gren af science fiction genren - fortiden bruges til at kommentere på nutiden. Vi ses i næste drøm formår at gøre rejsen tilbage i tiden troværdig og samtidig leverer Carl-Henning Wijkmark store filosofiske spørgsmål om livet, døden, kærligheden og det at være fanget i tiden. Døden er et centralt element i Wijkmarks forfatterskab. De enkle beskrivelser formår at lade 1924 folde sig ud for læseren og dialogerne er skarpe. Der er mange tolkningsmuligheder, hvilket titlen også slår an.
Ligesom i L. Sprague de Camps Lest darkness fall, hvor en arkæolog rejser tilbage i tiden til Romerriget, spiller arkæologi også en central rolle i Vi ses igen i næste drøm. Der er også noget kafkask over den måde vores hovedperson er "fanget" på.