Books / nonfiction for children

Vi si'r godnat til månen : når min far er udstationeret


Description


Fotobilledbog. Gennem korte tekster fortæller Tobias om sin fars arbejde som udstationeret, og om at han savner sin far, når han er væk. Men ligegyldigt hvor i verden man er, er månen den samme, så når far er væk siger de begge to godnat til månen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Oct. 2012

By

By

Maria Sjøblom

d. 10. Oct. 2012

Fotobilledbog til små børn, som har et familiemedlem, der er udstationeret eller som har problematikken tæt på. Bogen vil også kunne læses i fx en børnehave, hvor et af børnenes fædre er udstationeret.

Den danske forfatter fortæller med korte sætninger og amatørfotos om Tobias' far, der er udstationeret som soldat. Teksten og billederne viser lidt af soldaternes hverdag samtidigt med, at Tobias' savn hjemme i Danmark, hvor hverdagen kører videre som normalt, også berøres. Bogen er udover de store fotos også rigeligt dekoreret af mange forskellige små børnetegninger. Den afsluttende pointe om, at ligegyldig hvor i verden man er, siger barnet og faderen godnat til den samme måne, er sød og passer godt til børns logik. Selvom det bestemt virker sympatisk og realistisk at bruge soldaternes egne fotos, trækker det dog ned både i forhold til den æstetiske oplevelse, og fordi personerne ikke er de samme hele bogen igennem.

Hæren har tidligere selv stået for udgivelsen af bogen Min far er soldat, som er noget bedre end nærværende bog. Dog taler denne til lidt yngre børn, som vil kunne bruge den som pege- og samtalebog. Dog har biblioteket ikke yderligere billedbøger om emnet og den vil derfor være relevant.

En sød fortælling til de allermindste børn, som har en udstationeret far. At forfatteren har valgt at bruge amatørfotos giver et realistisk billede af det at have en udstationeret far, men virker også forstyrrende på læseoplevelsen.