Victors verden

Hvordan går det, når en gammel 78-årig sømand kommer på plejehjem og så også pludselig skal have sit næsten 7-årige barnebarn boende hos sig en måned? Det er der kommet en forunderlig, sjov og ikke mindst menneskelig varm bog ud af. Farfar fører sømandens til tider lidt saftige sprog, og for Victor er hans sprog og talemåder ofte en gåde. Farfar bor nu på krematoriet sammen med en masse mumier, der har hver sin celle, men det viser sig selvfølgelig, at der bag maskerne gemmer sig en masse dejlige og hjælpsomme mennesker. Victors tilstedeværelse sætter naturligvis gang i sagerne. Ikke i pjat og billige gags, men dørene bliver for alvor lukket op. Bogen rummer bl.a. et af de morsommeste for ældre-/forældremøder på en skole, jeg har læst om. Også familiens egen historie bliver rullet frem, og den er heller ikke til at kimse af. Alvor og sjov. Levende mennesker, - "udleveret" og elsket. Det er en flot børnebogsdebut. Velegnet til oplæsning fra 7 år. Selvlæsning fra 11-12 år.

Read the full assessment

En dejlig forside af Dorte Karrebæk med titlens Victor og hans Farfar signalerer kærlighed og varme, og det er netop, hvad der er i Beth Junckers første børnebog. Til oplæsning for de 6-9 årige, og med solide træk fra den danske & svenske børnelitteraturtradition, hvor barnet, med barnet i behold (om man så må sige), får rykket lidt ved de voksnes sådan-er-det og vist vejen til det, der både er bedst og klogest. Her i tæt samspil med den ældste generation, som jo også har det med at blive overset. Victors farfar (egentlig morfar og en lidt rundere udgave af Jullerup Færgebys Kaptajn Gus) er flyttet fra sit hyggelige fiskerhus til alderdomshjemmet Holmeby Hvile. Næsten hele det gamle hus' indhold, incl. hund og kat, er presset ind i den lille celle, som værelset hedder i farfars terminologi, ligesom det også hedder mumier, Vorherre, Vicevorherreinde og engle i stedet for beboere og ansatte. Men da så også Victor skal passes en hel måned, og man hverken må have hunde, katte eller børn i cellerne, bliver der for alvor brug for de kreative årer. Juncker holder af sine personer, og selvom vi får serveret Holmeby Hvile og indsatte med lune og humor, er der gnister af alvor bag. Karrebæk har gennemillustreret, og hendes "kommentarer" er som altid næsten halvdelen af fornøjelsen Tanken om flere Victor & Farfar bøger er rar og forhåbentlig ikke urealistisk?.

Read the full assessment