Fredag den 5.11.1999 blev fik forfatteren Villy Damstrup en telefonopringning, som for altid ændrede hans liv. Han fik besked om, at hans kone, som på grund af sit arbejde var bosat i Holland, havde fået at vide, at hun havde en stor cancertumor i hjernen. Desuden fortalte hun, at hun højest havde et halvt år at leve i, hvis hun ikke fik fjernet svulsten og ca. 2 år, hvis hun blev opereret. Villy Damstrup begyndte hurtigt at skrive dagbog, for bl.a. at fastholde de mange tanker og for at om muligt at bearbejde en næsten altomfattende sorg. Bogen består dels af en beskrivelse af sygdomsforløbet, som bygger på dagbogen og breve, og dels af tilbageblik, hvor Villy Damstrup fortæller om deres store kærlighed til hinanden, på trods af forskellig hudfarve - Vida var mørk, født på Jamaica, og forskellig kulturel og religiøs baggrund. En stor del af bogen synes jeg er meget privat og personlig, mens andet er mere generelt. Især beskrivelserne af hvordan sygdommen indvirker på Vidas personlighed, hvor hun bliver meget afvisende over for sin mand, og hendes religiøsitet, tror jeg andre i samme situation vil kunne genkende. Villy Damstrup har bl.a. udgivet Tid, 1996 og Eriks Himmelfart, en samling skrøner fra 1993.