I 1996 rippes der op i forfatterens dybe sår fra oplevelserne i Bosnien efter henvendelse fra krigsforbryderdomstolen i Haag mhp. vidnesbyrd. Efter en stille start i den danske hverdag og omk. udstationeringen som EU-observatør i det i begyndelsen forholdsvis fredelige Bosnien i 1993 stiger beretningens intensitet brat i takt med de dramatiske begivenheder under krigens opblussen, de etniske udrensninger og mange nedslagtninger af civile. Bogen kulminerer i vidneafhøring af forfatteren under retssagen i Haag mod den hovedansvarlige kroatiske oberst Blaskic. Størst indtryk på mig gjorde den stilfærdige indforståede selvfølgelighed, hvormed forfatteren og hans kammerater næsten dagligt satte eget liv på spil for at indsamle detaljerede rapporter, mægle mellem parterne og beskytte civile. Blaskic blev bl.a. i kraft af Baggesens veldokumenterede vidneudsagn i marts 2000 idømt 45 års fængsel for sine ugerninger. Forfatteren konkluderer, at de mange liv, der er gået tabt eller ødelagt, aldrig kan komme tilbage. Men dommen var vigtig, fordi den viser, at det internationale samfund ikke vil tolerere sådanne forbrydelser og herved kan afskrække andre militære chefer i fremtiden. En aktuel og meget fængslende bog i bearbejdet dagbogsform om en væsentlig og modig indsats under næsten ufattelig menneskelig bestialitet.