Kom helt tæt på Vietnam-krigen sammen med en dansk journalist, som er vidne til krigens gru. Til historisk interesserede og som supplement til skoleopgaver.
"Beretningen i denne bog begynder en dag i marts for 52 år siden, da jeg første gang gik om bord på et SAS-fly med kurs mod Saigon i Sydvietnam." Sådan indleder Jørgen Skakke sin dokumentariske erindringsbog, hvor han fortæller om dengang han som den eneste danske journalist er "fast akkrediteret reporter hos den amerikanske militære overkommando, Military Assistance Command Vietnam (MACV)." Fra marts 1967 til august 1968 og igen fra september 1970 til marts 1971. I sine erindringer fortæller han desuden om sin baggrund som tidligere officer af reserven og om sit motiv for at tage af sted. Skakke fortæller fx om at være ombord på et jagerfly under et angreb og om 2 døgn på et amerikansk hangarskib. I efterskriftet skriver Skakke bl.a.: "Den 29. marts 1973 forlod de sidste amerikanske soldater Vietnam og markerede dermed 15 års fejlslagen politik i det fjernøstlige land." Bag i bogen er gengivet det foredrag som Skakke holdt på Aarhus Universitet 26. november 1968. Jørgen Skakke (f. 1937) arbejdede bl.a. i mange år på Radioavisen.
Fængslende dokumentar om Vietnam-krigen, hvor man kommer unikt tæt på det som skete dengang i tekst og ikke mindst med bogens mange datidige fotos.
En helt unik dansk dokumentar. Fra en dansk pilot fx også Flyver.