Books / nonfiction for children / idebøger

Vild med - by og leg


Description


Om de mange muligheder, byen har for leg og aktiviteter. Blandt andet om løb i svømmehallen, hike i byen, skrotfiskeri ved søer og åer, bybusløb og meget mere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2008

By

By

Lars Larsen

d. 14. Apr. 2008

Inspirationsbog til større børn og voksne, der tilrettelægger aktiviteter for børn fra 9 til 12 år. Bogen indgår i en lang serie af aktivitetsbøger til KFUM og FDF-spejderne, men kan også bruges til aktivitetsdage i skolen - 4.-5. klasse - og SFO, ligesom den kan give ideer til klassearrangementer.

Inspirationsbog i lommeformat om lege og aktiviteter på gader og i parker i byen. Der er forslag til indsamling af lokalhistorie i nabolaget og til at lade byens statuer danne baggrund for historiske rollespil, og der er forslag til forskellige miljøaktiviteter: affaldsindsamling og undersøgelse af vandkvalitet i søer og vandløb. Dyre- og plantetælling i et hjørne af parken og andre iagttagelsesopgaver, og så er der stafet- og opgaveløb gennem byen til fods, på løbehjul, med rollator eller med bybussen. 65 gode ideer og forslag til aktiviteter. Selv om der er brugt en meget lille typografi og tegninger og fotos er små, er der kun ganske lidt plads til at beskrive aktiviteterne. Bogen er et idekatalog og hjælp til, hvordan aktiviteten udføres må hentes andetsteds. Fx på et af de websteder, bogen henviser til.

Der er et righoldigt tilbud af bøger om lege og aktiviteter. Denne adskiller sig ved udelukkende at handle om aktiviteter i byen, men på grund af det meget lille format vil den let blive væk på hylden.

Et idekatalog med 65 gode forslag til aktiviteter i byen til de 9-12-årige. Med sit lille format (14 x 10,5 cm.) vil den let blive væk på hylden.