Books / nonfiction for children / pegebøger

Vilde dyr


Description


Pegebog med glimmer og kigge- og føleeffekter til at gå på opdagelse i en verden fuld af vilde dyr.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. July 2017

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 31. July 2017

To kvadratiske papbilledbøger med følestreger om vilde dyr og store maskiner til begrebsdannelse og træning af finmotorik. For børn på 2-4 år.

Der er glimmerstreger, som går igennem opslagene i forskellige farver og former i begge bøger. Der er huller igennem en del af af papsiderne, så man kan kigge ind på forskellige små vignetter på siden under, fx af dyr eller maskiner. Teksterne er korte informationer om emnerne. I "Vilde dyr" kan man på forsiden følge glimmerstregen rundt om en elefant og kigge ind til en løve. Inde i bogen møder vi forskellige former, som trekant og cirkler i glimmerstreger i forbindelse med fakta om og renskårne fotos af dyr. Der er fx pingviner, bjørne og løver. I "Maskiner" er der renskåret foto af lastbil med vippelad og en blå glimmerstreg. Der fortælles om hvad fx skraldebiler laver, og i kighullerne kan man se fx flyver og brandbil.

Bøgerne fungerer fornuftigt, og det kan give mening at kombinere finmotorik og sproglig begrebsindlæring for nogle børn på denne meget konkrete måde.

En del pegebøger har føleeffekter og billeder, men her kombineres med korte fakta om vilde dyr og maskiner og tre enkle geometriske former, trekant, cirkel og firkant. Der er fx den lidt enklere Min rør og føl bog om farver og formerMin rør og føl bog om seje maskiner. Der findes også Min rør og føl bog om seje maskiner som er lidt mindre. Den er 13,5x13,5 cm mod her 24x24 cmEn del pegebøger har føleeffekter og billeder, men her kombineres med korte fakta om vilde dyr og maskiner og tre enkle geometriske former, trekant, cirkel og firkant. Der er fx den lidt enklere Min rør og føl bog om farver og former. Der findes også som er lidt mindre. Den er 13,5x13,5 cm mod her 24x24 cm.


The libraries' assessment

2007

By

By

Bo Knudsen

2007

To små pegebøger om dyr for de allermindste fra ca. 1 år. Om vilde dyr og gårdens dyr. På tykke, blanke papsider er i hver bog vist seks dyr, og bag en flap på størrelse med hele siden ses dyret igen sammen med dyrets lyd. Stilen er den sædvanlige fra Dorling Kindersley med skarpe, fritskårne farvefotos på hvid baggrund. Teksten består blot af et spørgsmål (Hvad siger løveungen?) og et svar (Grrrrr!). Bøgerne er professionelt lavet, og de har en helt umiddelbar appel til de små. Og bøgernes udstyr er beregnet til at klare en hårdhændet behandling. De fritskårne fotos giver direkte fokus på det enkelte dyr, men samtidig fjerner dette også dyrets naturlige omgivelser, og dyrets størrelse kan ikke bedømmes i forhold til noget. Min personlige indvending mod stilen er, at jeg finder den for klinisk. Dyrene vises uden den mindste smule skidt og virker helt sterile. Der udgives jævnligt tilsvarende bøger, for dyr er et godt og populært emne til små børn. Foretrækker man pegebøger, hvor dyrene ses med omgivelser, kan man for bondegårdsdyrenes vedkommende kigge i Bondegårdsdyr (2006/29), som DR har udgivet. Her står dyrene på noget, og der er jord på grisens tryne.