Vilde veje : om 21 danske forfattere der skriver for unge

Hvor er det dog herligt! Endnu en suveræn bog om en flok danske børne- og ungdomsforfattere - med hovedvægt på de unge, og i Steffen Larsens helt egen terminologi opdelt i "de gode", "de store" og "de anderledes". Reuter, Jürgensen og Inuk m.fl. er selvskrevne, men også mindre kendte og i biografisk/analytisk form ubeskrevne blade er med, såsom Claes Johansen, Peter Gjellerup Koch, Boris Boll-Johansen og Nikolaj Peyk. Steffen Larsen kan karakterisere præcist med ganske få ord. Han har sans for detaljerne og krydrer analyserne af de 1-4 udvalgte bøger ved hvert forfatterskab med små citater, der slår den sproglige tone an. Et lille biografisk afsnit og en let berøring af den relevante del af forfatterskabet afslutter. Og som han er som journalist, er han også som forfatter. Portrætterne er levende, veloplagte og morsomme, og han skriver med en kærlighed, der kommer fra hjertet, om de 21. Ifølge Steffen Larsen kunne Nis Boesdal være champ, hvis der var VM i ping-pong i ord. Steffen Larsen kan selv kunsten - fra begge sider af bordet! Tove Krebs har lavet et smukt og iøjnefaldende omslag, der sender rigtige signaler til bogens unge læsere fra 13 år - og til alle andre, der kan lide bøger, Steffen Larsen og det Steffen Larsen'ske Det er en bog til gavn, inspiration og ikke mindst til lyst!.

Read the full assessment

Opdelt i "de gode", "de store" og "de anderledes" portrætterer forfatteren et bredt udvalg af nulevende, danske børnebogsforfattere. Baggrunden er mere end 20 år som anmelder ved Det Fri Aktuelt og flittig leverandør af artikler og interviews til tidsskrifter som Børn & Bøger. De enkelte afsnit er forsynet med foto af forfatteren, små karakteristiske vignetter og et afsluttende curriculum vitae. Et titelregister afslutter bogen. Formmæssigt er portrætterne ens opbyggede, men hvor der gives så meget plads til "de store" (Bjarne Reuter, Bent Haller, Dennis Jürgensen), at hele forfatterskabet kan behandles, begrænses behandlingen af "de gode" og "de anderledes" til de væsentligere eller mest kendte titler. Og mest når Larsen giver sig selv plads, bliver der også plads til overblikket og sammenhængen. For ofte stopper iagttagelsen ved referaterne og de lidt filosofiske betragtninger. Så begrænser den meget personlige indfaldsvinkel sig til en begejstring, der indimellem tager magten fra forfatteren og skygger for formidlingen af oplevelsen, i en stil med meget korte sætninger og alt for mange udråbstegn! Under alle omstændigheder er der dog tale om en bog, der både vil det gode og det provokerende og som sådan er den uomgængelig læsning for alle, der beskæftiger sig med børnelitteratur.

Read the full assessment