Books / fiction for children / roman

Vilja, mormor og tryllestenen


Description


Vilja på 7 år er god til fodbold, men ikke til at læse. Hendes mormor, der nu er dement, har lært hende at spille teater. Derfor får Vilja prinsesserollen på et afbud, så hun slipper for at spille en sten i stykket.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. May 2011

By

By

Else Lerche

d. 4. May 2011

Bogen er velegnet til højtlæsning fra 5-8 år.

Forfatteren har udgivet børnebøger på dansk, senest Pralhals i 1993. Vilja, o. 7 år, bor med morfar og mor på en gård. Mormor er dement og er på plejehjem. Vilja er rigtig god til fodbold, men har svært ved at læse. Der er tætte og kærlige bånd mellem mormor og Vilja. Før har de spillet teater sammen, nu hvor mormor er dement, drager Vilja omsorg for hende. Klassen skal spille teater og Vilja skal kun spille en sten. Da prinsessen bliver syg, erstatter Vilja hende og viser nu det talent, mormor har været med til at udvikle. Handlingen er skrevet i levende og korte scener, der danner den helhed der giver fintfølende og indlevede billeder af Vilja og hendes verden, ikke mindst samhørigheden mellem Vilja og mormor. Vilja opleves som en frisk pige omgivet af en kærlig familie og en rigtig god ven. Den velskrevne tekst er skrevet i korte, enkle sætninger. Farveillustrationerne, nogle helsides, er malet i en let karikeret, humoristisk streg i stærke, fuldt dækkende farver. Forsiden er en collage af nogle hændelser i bogen, bagsideteksten siger lidt om indholdet.

Mormors pultekammer, 2006 om en dement mormor er til samme aldersgruppe.

At bogen er skrevet i mange korte scener, også nogle der ser tilbage, og i korte sætninger, adskiller den fra de fleste bøger til højtlæsning. Den vil fange børn fra 5-8 år og den giver et humoristisk, men også stemningsfuldt indblik i Viljas verden, ikke mindst forholdet til mormoren.