Bøger / faglitteratur

Vilje og ansvar : om par i udvikling


Beskrivelse


En præst og en læge har samlet en række erfaringer fra deres møde med mennesker som af forskellige grunde blev tvunget til at se nærmere på det samliv de har levet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 1996

af

af

Lis Pedersen

d. 6. maj 1996

Forfatterne er henholdsvis præst og læge, og de videregiver her nogle af de erfaringer, de har gjort i deres arbejde, bl.a. under samlivskurser i menigheden. Hvert kapitel indledes med et ægtepars eller den ene ægtefælles fremlæggelse af netop deres problem. Ud fra denne beskrivelse drager forfatterne det almene i problemet og viser, hvordan parret kan arbejde med det og sandsynligvis løse det. Sidst i kapitlet fortælles, hvordan parret løste det. Det er helt almindelige problemer, der tages fat på, og langt de fleste par vil kunne nikke genkendende til ét eller flere. Løsningsmodellerne er enkle. Fælles for dem er, at den kærlighed, som parret engang har følt for hinanden, kan findes frem igen og ægteskabet, der er indgået ved en kirkelig handling, bør opretholdes. Det kristne livssyn kommer frem i analyserne, men der er ingen moraliseren, og analyserne er så ræsonnable, at kun få vil afvise bogen den grund. Tværtimod er bogen så jordbunden, at den vil tiltale mange, der ikke er vant til "terapisprog". Bogen afsluttes med spørgsmål til samtale og litteraturliste.