Books / fiction / roman

Vindenes hjem


Description


Varm og usentimental skildring af Olaf Spillemands opvækst i yderste armod på Island, og hans barske liv da han med kone og børn emigrerer til Manitoba, Canada, i 1800-tallets 2. halvdel.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Sep. 2002

By

By

Elsebeth Kristensen

d. 13. Sep. 2002

Vindenes hjem er en dejlig slægtsroman fra Island, der bygger på begivenheder og gamle breve skrevet af forfatterens slægtninge tilbage til starten af 1800-tallet. Island er på det tidspunkt isoleret fra omverdenen, samhandlen og kontakten med andre lande er beskeden. Det er her vi møder Jens Olafsson og hans Malmfrid, der grundlægger slægten vi skal følge. I centrum står deres søn Olaf Spillemand, en mand med mange kvaliteter som datiden ikke regner. Han er en dygtig håndværker og musiker men absolut ikke landmand. Efter en omskiftelig tilværelse kommer han "på sognet", som for at slippe for yderligere forpligtigelser betaler en billet til det forjættede land for ham og hans familie. Han flygter fra hårde levevilkår, vulkanudbrud, sult og brændemangel til myggeplage, hård frost og skørbug men med troen på en ny og god tilværelse. Bogen er formet som et langt brev skrevet af hans oldebarn til dennes datter. I et enkelt roligt sprog fortælles om store begivenheder ofte bare i en bisætning, men med en kraft så det fæstner sig. Både bogens personer og miljøer er beskrevet så de står lyslevende. En rigtig god og læseværdig slægtsroman der skal læses i et roligt tempo for at få den fulde nydelse. Andet og sidste bind forventes at udkomme næste efterår.


Politiken

d. 6. Jan. 2004

By

By

May Schack

d. 6. Jan. 2004