Books / nonfiction / håndbøger

Vinene fra Languedoc-Roussillon


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. June 2005

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 8. June 2005

92. e.Kr. beordrede Kejser Domitian halvdelen af vinmarkerne omk. Narbonne nedlagt efter pres fra italienske bønder, der blev udkonkurreret af områdets gode vin. Heraf kan sluttes, at hverken Languedoc-Roussillons kvalitetspotentiale eller protektionisme i vinverdenen på nogen måde er af nyere dato. Denne veloplagte meget grundige bog opruller såvel områdets druer og historie som hoved- og deldistrikter med omtale og klassifikation af 165 producenter med fra 1 til 5 stjerner. Området har i årevis overproduceret til EUs store vinsø med kvantitativ satsning på Carignan i lavlandet. Men mange producenter er rykket op ad skråningerne og har i kombination med lokal jordbund og lavt ydende men kvalitativt langt bedre druesorter fx Syrah, Grenache og Mourvèdre formået at skabe vine på meget højt niveau - ofte i blanding med netop Carignan. Løsnet har her overalt været kvalitet frem for kvantitet. Bogen giver et meget fint billede af denne udvikling, og bedømmelserne af de mange enkeltproducenter er meget grundige mht. aftapninger, druesortiment, pris og smagsnoter. Languedoc-Roussillon har måske endnu ikke så stor dansk bevågenhed, men interessen er også pga. turismen i stigning. Desværre forringes bogens værdi som decideret rejse- og besøgsguide lidt af mangel på adresser og detaljerede kort. Men dette er også eneste anke mod bogen, der har et meget indbydende atmosfæremættet layout.


Information

d. 23. July 2005

By

By

John Iversen

d. 23. July 2005