Books / fiction / noveller

Virkelighedsflygtning : noveller


Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Marianne Majgaard Jensen

2007

Novelledebut, som kan formidles til læsere, der selv skriver, og til læsere af vækstlagslitteratur.

Leif Achton-Lynegaard (f. 1954) har fået udgivet tre digtsamlinger under navnet Leif Lynegaard. Dette er hans første prosaværk. Det indeholder 15 noveller, som bevæger sig i feltet mellem drøm og virkelighed, realisme og surrealisme. Udgangspunktet er almindelig dansk hverdag i hjemmet, på jobbet, på ferien eller fra barndommen. Men slutningerne har hyppigt en drejning, så man taber fodfæstet i den velkendte dagligdag og ikke længere ved, hvad der er virkeligt eller uvirkeligt, drøm, fantasi, hallucinationer eller galskab. I nogle af novellerne er det fikst gjort og skaber usikkerhed, uhygge eller overraskelse, som i novellen om ægteparret (tror man), der tager på ferie; i andre af novellerne er det fortænkt, for eksempel i novellen om drengen, der elsker øjne og sin bedstemor. Forfatteren skriver godt men ikke smukt. Korrekturfejl, orddelinger (sammensatte substantiver i to ord) og tegnsætning giver bump i teksterne. Godt omslag, fin bagsidetekst.

Ravnerock er et print-on-demand-forlag som demokratiserer mulighederne for at udgive, al ære og respekt for det. Disse noveller skriver sig ind i rækken af bøger, hvor teksterne stadig er mere hobby end litteratur.

Noveller fra vækstlaget i dansk litteratur. Der er flere gode kryds mellem virkelighed og det surreelle, men sprog og forløb får samlingen til at virke ufærdig som litteratur.


litteratursiden.dk

d. 6. Aug. 2007

By

By

Lida Wengel

d. 6. Aug. 2007

Er en virkelighedsflygtning én der flygter til eller fra virkeligheden? Lynegaard har skrevet en novellesamling om hverdagen tilsat en god del uhygge, hemmeligheder og fantasi. Først undrede jeg mig m...