Betegnelsen digte på bogens omslag svarer ikke helt til indholdet, for i virkeligheden er der tale om en sammenhængende tekst, eller lyrisk monolog. Bogens tre dele, "Dr. Jakel - Iagttagelser", "Mester Hide - Bekendelser" og "Symbiose - Dr. Jakel og Mester Hide", består hver især af 40 otte-linjede strofer med gennemgående brug af enderim. Som titlen også lægger op til er det jeg som taler og iagttager i digtet ikke en fast størrelse, eller identisk med forfatteren, men et jeg splittet op i en række forskellige masker og stemmer. Scenen er cafeen, hvor jeget med lige dele ironi og sarkasme iagttager og kommenterer livet i dagens Danmark: "-velkommen til seer samfundet her og nu/ stedet hvor det handler om at se og blive set-". Digtet er en social satire og katalog over tidens dårligdomme, hvor intet er for uvæsentligt eller marginalt til at få en kommentar med på vejen af forfatteren i rollen som en slags djævelens advokat. Det foregår i en opremsende, kommenterende og associerende talestrøm som jeg synes i længden bliver for forudsigelig og ufokuseret og derved også svækker satirens effekt og slagkraft. Der skydes for meget med spredehagl i teksten, både tematisk og stilistisk, og fornemmelsen for rytme og timing lever ikke helt op til de krav som den rimede form stiller. Bedst vil teksten, eller dele af den, måské gøre sig i oplæsningssammenhæng, eller dramatiseret form.