Books / nonfiction / billedværker

Virkelyst


Description


Nydanskere og etniske danskere fortæller, hvorfor de har kolonihave, og om det fællesskab, haveforeningen udgør.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Jan. 2012

By

By

Mette Fersum

d. 24. Jan. 2012

Bogen henvender sig til dem, der vil læse om en kolonihavekultur i Ringsted, hvor der bor både danskere og nydanskere.

Bogens forfattere har sat sig for at tage til kolonihaveområdet Virkelyst i Ringsted bevæbnet med fotografiapparat, for at møde en række ny- og gammeldanskere. Tendensen er at flere nydanskere køber kolonihaver. Forfatterne stiller spørgsmålet om kolonihaver rummer nogle særlige egenskaber, en slags magi, der får mennesker til at tænke og handle anderledes positivt. Igennem bogen møder man forskellige typer af mennesker bl.a. Gitte som har en kolonihave, fordi hun ønsker et sted, hun kan være sig selv og Mahmoud fra Libanon som altid har drømt om at eje et stykke jord. Han bruger tid på det sociale, og har engageret sig i bestyrelsen. Jihad har kolonihave, så børnene kan lege ude. Racif bruger haven til at dyrke grøntsager og Preben og Kirsten finder ro efter en lang arbejdsdag. Bogen er rigt illustreret med billeder fra mange forskellige kolonihaver i Virkelyst, som så absolut siger mere end 1.000 ord kan. Samlet giver den et godt billede af den mangfoldighed, der findes i kolonihaver. Dog kan jeg ikke se, der er anderledes bevæggrunde for at have kolonihave for nydanskere end andre. Til sidst i bogen er der information, om hvordan man kan skaffe en kolonihave.

Kolonihaver, 2005 er en bog i samme genre om kolonihaver, men der er ikke andre titler der også medtager nydanskerne.

En bog om kolonihaveområdet Virkelyst og dens beboere i Ringsted.