Efter 30 år blev DSB's Storebæltsmonopol brudt af Vognmandsruten i 1984. Navnet er uløseligt knyttet til de grimme og teknisk problematiske røde superflex-færger og VR-gruppen.Bogen, som er grundig og kommer fint omk. emnet, går fra de første turbulente år med chartrede skibe, der bestemt ikke var skræddersyede til ruten og den senere succes i konkurrence med DSB til Difkos overtagelse i 1990, der betød et stærkt forbedret image, stabil drift og medfølgende store overskud frem til lukningen 1998. Derudover kommer man ind på VR-gruppens økonomiske struktur og ruteetableringer andetsteds - Skagen Linien, Scarlett Linien samt Difkos kortlivede Bagenkop-Kiel. De sidste 70 sider er helliget en grundig gennemgang af Vognmandsrutens skibe med fotos, specifikationer, skibstegninger m.m. Den ofte tørre faktamættede men også letlæste tekst er sat i 2 spalter parallelt på dansk og engelsk i indbydende layout på glittet papir. Bogen er rigt illustreret med fotos af færgerne og gengivelser af samtidige brochurer m.m.