Civilisations- og teknologikritiske digte, som binder vores mytologiske fortid sammen med nutiden og fremtiden. Til læsere af ny, dystopisk poesi.
Digtsamling i to dele, 'Indgang' og 'Udgang'. På forsiden ses et close-up af en Intel 4004 processor fra 1971. Menneskehedens teknologiske fremskridt løber netop som en rød tråd gennem digtene. Desuden tages der ofte afsæt i menneskehedens fjerne, mytologiske fortid og herfra spoles tiden frem til i dag, gerne med et blik rettet mod morgendagen. Fremskridtene er dog kommet med en pris, som det antydes i digtet 'De første tider': "Alting bliver slidt. / Grøntsager smager for lidt. / Massernes ensretning, / dyrenes forsvinden. // Alt imens fødes flere herskere / udvalgt af en skinsyg Gud / til at gøre en ende på Hans synd. // Det endnu dødelige menneske / i sin udvikling ud over verdenskanten.".
Koblingen af den mytologiske fortid med nutidens (og fremtidens!) problemer med masseovervågning og klimakrise giver nogle interessante betragtninger omkring hybris og en menneskehed, som tilsyneladende ikke har lært ret meget over de sidste par tusinde år.
I Ud over afgrunden med åbne øjneRosen i fremtiden af J. M. Solstorm behandles problematikken omkring overvågning og internet. For en mere eksperimenterende behandling af morgendagens samfund, se Rasmus Halling Nielsens Rosen i fremtidenI Ud over afgrunden med åbne øjne af J. M. Solstorm behandles problematikken omkring overvågning og internet. For en mere eksperimenterende behandling af morgendagens samfund, se Rasmus Halling Nielsens .