En far dukker op efter 12 års fravær, og to tæt forbudne brødre må prøve at forholde sig til ham.
Brødrene Ivan på 12 og Andrej på 15 år har boet alene med deres mor siden far på uforklarig vis forsvandt for 12 år siden. Ivan har svært ved at leve op til kravene om maskulinitet og får et stort nederlag, da han for øjnene af kammeraterne ikke tør springe i vandet fra en høj bro. Men nu dukker far op ud af den blå luft og inviterer på fisketur på den rejse, der udgør filmens drama. Rejsen er mere end mystisk. Ivan er skeptisk overfor sin far, mens Andrej med autoritetsfølelse prøver at leve op til fars skrappe krav. Der opstår en loyalitetskonflikt mellem de ellers tæt forbundne brødre, men konflikten i forhold til faderen fører til en fatal katastrofe. Det er Andrei Zvyagintsevs debutfilm, et tæt drama om far/søn-forholdet vist i en metaforisk stil, der ligger tæt på thrilleren.
Andrei Zvyagintsev fik Guldbjørnen i Venedig for bedste film for denne sin debutfilm. Historien er minimalistisk og lægger sig tæt op af landsmanden og mesteren Tarkovskij. Billederne er grå og stemningsmættede og understreger den dybde, der er i historien om komplicerede relationer mellem far og sønner.
Filmen er et mesterværk, der formår at komme ind under huden på far/søn-forholdet på en måde, der både er realistisk og metaforisk. Billederne er stemningsfulde i grå toner, og de dybere lag i familierelationer som efterhånden dukker op skildres på en abstrakt, men følelsesmæssigt stærk måde.