Books / fiction for children / roman

Vrooom


Description


Beth vil så gerne lære at cykle på en rigtig tohjulet cykel uden støttehjul, men det er svært, og Beth bliver ked af det. Mormor hjælper hende ved at sætte et kosteskaft bag på cyklen, og snart suser Beth afsted på to hjul.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2000

By

By

Lisbeth Thue (skole)

d. 30. Oct. 2000

Udmærket lille bog om at overskride grænsen fra at cykle på trehjulet cykel til at tage skridtet og bare trampe derudaf på en tohjulet cykel. Bogen er til oplæsning for børn i børnehavealderen, 4-6 år. Beth skal hente brød hos bageren. Hendes cykel, Brumme, er ældgammel, og nabodrengen Benny driller, fordi den ikke kan køre hurtigt og heller ikke er særlig smart. Beth bliver sur. Bageren har lukket, da hun endelig ankommer. Hun tager affære, og besøger cykelhandleren, som mener, at Beths ben ikke er lange nok til en tohjulet cykel. Alligevel monterer han træklodser på pedalerne, og Beth er klar til at cykle. Men hun tør ikke, og hun henvender sig flere steder i byen for at få hjælp. Hos cykelrytter Bjarne, der har al udstyret i orden, forsøger hun. Hos Benny, der bare driller. Og hos akrobaten og klovnen i cirkus. Endelig, da hun kommer hjem til Mormormona, som sendte hende ud efter brød, får hun hjælp. Mormormona kender nemlig tricket med kosteskaftet. Det varer ikke længe, inden Beth har lært at cykle. Det er forfatterens første udgivelse på dansk. Omslaget viser en meget forskrækket Beth på en rød tohjulet cykel udført i farvekridt. Bogens illustrationer er simple og naive små tuschtegninger.


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2000

By

By

Lis Eriksen

d. 30. Oct. 2000

For de børn, der er lige midt imellem den trehjulede- og den tohjulede cykel (uden støttehjul), er denne småbørnsbog for børn fra 5-årsalderen en rigtig god bog, fordi den rammende beskriver de modsatrettede følelser, der opstår, ved det store arbejde - og det vigtige skridt, det er for de fleste børn at lære at cykle på en "rigtig" cykel. Teksten er højtlæsningsvenlig og rig på beskrivende ord og vendinger, der sætter fantasien i gang, hvilket spiller godt sammen med handlingen, der spænder fra virkelighed til drøm. Illustrationerne er sort-hvide nærmest vignetagtige tegninger i løs streg. Forsideillustrationen er dog farvelagt med forholdsvis mørke farver, og den viser en panikslagen Beth, der suser af sted på tohjulet cykel - således betegnende for handlingen. Det er dog ikke illustrationerne, der er bogens force - nej, det er temaet for bogens handling. Beth sendes afsted til bageren, men når ikke der hen til tiden på sin dumme, lille trehjulede cykel. På hjemvejen, hvor Beth er godt sur, kigger hun på en cirkusplakat, hvor hun pludselig befinder sig midt imellem persongalleriet fra cirkus Heller ikke her kan hun lære at cykle! Hjemme hos mormor igen er Beth frustreret og ked af det, men hun bliver glad igen, da mormor hjælper hende med at lære at cykle med det gode, gamle kosteskaft-trick ….



Information and editions