"[Karima] Walker [står] selv for al den guitar, synthesizer, klaver, percussion, samt de båndloops og feltoptagelser, der tilsammen skaber pladens ensomme skønhed ... Det er, som om sangene på Waking the Dreaming Body hviler i sig selv. De besidder en ro, der smitter, når jeg lytter med. Walkers tempo er søvnigt, kompositionerne eftertænksomt monotone og abstrakte. Hendes vokal er blid og drømmende og drives frem af hendes varme, mørke akustiske guitar ... på en særegen måde forener hun singersongwriterstilens akustiske tradition med dronelyde, loopede glitch og andre tricks fra den elektroniske musik".