Books / nonfiction / billedværker

What a beautiful waste of talent : en bog


Description


Fotoportrætter af kendte danskere i situationer, der kunne være blevet en del af deres virkelighed, men som nu er fiktive.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. June 2011

By

By

Kirsten Emdal

d. 7. June 2011

Det er en bog, som henvender sig både til fans af Tomace og Keith Lohse - og til fotointeresserede.

Fotografen og den grafiske kunstner Tomace (Thomas Ryming), som står bag bogens ide og fotos, er bedst kendt for sine pladecovers og musikvideoer. Bogens billeder er ledsaget af ord fra digteren Keith Lohse (Mit Navn Er Keith) - og han er også portrætteret i bogen. Den består af kuriøse tableauer, portrætter og historier/digte af/om 30 kendte personer, som alle har fascineret Tomace. Han har haft en længere samtale med de enkelte personer inden optagelserne. Bogen har til formål at vise, hvordan disse personers liv kunne have formet sig anderledes, hvis de havde taget andre valg i livet. Bogens billeder og tekst har været udstillet både i Øksnehallen (København) og i Gallerie Wolfsen (Aalborg). I forordet understreges det, at billederne er ren fiktion, og de skrevne ord er digte, som skal supplere billedernes historie. Bogens indhold og format har mest karakter af coffee table book. De enkelte fotos er præget af stor fantasi og er nærmest store tableauer, og teksten supplerer fint billederne.

Jeg har ikke umiddelbart kendskab til andre bøger af denne type.

Det er en bog, som er spændende i sit koncept. Den har meget store og flotte farvefotos og er i et lækkert udstyr.