"Passenger - som er et alias for den engelske singer/ songwriter Mike Rosenberg - fik et gigantisk gennembrud med singlen "Let Her Go" fra 2012. Det var ikke mindst et hit i Danmark, hvor det i 2013 var det mest spillede nummer på de kommercielle radioer, og det er usædvanligt, at en følsom folksang klarer sig så godt i dén sammenhæng. Mike Rosenberg har været under pres for at bevise, at han ikke blot er et one-hitwonder ... »I've gotta sell out if I wanna get sold,« sukker han på den centrale skæring, "27". Men (...) kampen for integriteten i "27" giver dobbelt bonus, for nummeret er også albummets bedste med en fortrinlig blanding af vrede og humor og en smittende og lystigt smuttende melodisk folk. Tempoet er øget i forhold til tidligere, men hjertet banker stadig for melankolsk folkpop fra en sanger, der noget famlende prøver at finde sit ståsted i en vaklende verden. Dét udgangspunkt burde ca. 90 pct. af alle under 30 år kunne identificere sig med, og Passenger fristermedet hjerteligt album med melodisk magnetisme, fortællelyst og fine arrangementer".