Til forskel fra Billeskov Jansens bog Gustav Wied, 1997, som var koncentreret om værkgennemgangen, skriver Bo Nygaard Larsen primært om Gustav Wieds omtumlede liv, og inddrager tidens begivenheder, fra det spirende demokrati, provisorietiden, den socialdemokratiske fremmarsch og 1. Verdenskrig, til at stille Wieds udvikling i relief. En velskrevet og meget velillustreret bog om denne satyriker, der havde meget at slås med, og via Wied får vi også indsigt i tidens åndelige elite, som kommer sammen på kryds og tværs. Forfatteren arbejder sig helt ind i de portrætteredes hoveder, og gengiver deres tanker, "Gustav Wied sænkede avisen, stirrede ud i luften og ænsede knap nok menneskemængden", men denne personliggørelse fungerer fint i denne letløbende beretning. I slutningen af bogen gennegåes en række Wied-værker med forbindelse til julen, den tid hvor menneskets dobbeltmoral og selvoptagethed er på sit højeste, lige stof for Wied der var en revser af borgerskabet og al dets hulhed. Flot skrevet, og en glimrende indgang til Gustav Wied og hans forfatterskab.