Books / fiction for children

Wilfreds fødselsdag


Description


Wilfred, som tilhører skovfolket, får en vældig overraskelse på sin fødselsdag, som han tror, at alle har glemt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Walther Knudsen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Wilfred er en lille skovalf. Da han står op om morgenen, tror han, at hans familie og venner har glemt hans fødselsdag, og han går derfor i seng igen, men det har de bare ikke! Han får somgave en legetøjsbil (2 CV!), som et barn har tabt i skoven. Denne næsten intrigeløse farve-billedbog er en tydelig efterklang af Beskow. Susanna Hartmann, som er kendt for en række pegebøger og enudgave af Tommelise, tegner nydeligt, måske lidt sødladent, men der mangler både i tekst og billeder denne udefinerlige charme, som kunne gøre denne bagatel til mere end netop en bagatel. Ællebællebøgerne er vel tænkt som "konsumbøger" til supermarkedets hylde, hvorfra de kan indkøbes til harmløs underholdning for de 3-4 årige, hvorimod bibliotekerne næppe vil lide det store savn ved atundlade køb af netop denne titel.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 18. Dec. 2018

Drengen Wilfred hører til skovfolket, der bor i skoven under de store svampe. Det syder af aktivitet, Wilfred har nemlig fødselsdag næste nat. De små menneskelignende væsener forberederfødselsdagsfesten. Det skal være en overraskelse. Wilfred vågner forventningsfuld. Ingen breve. Ingen gæster. Bedrøvet går han i seng igen. Vennerne dukker naturligvis op i samlet trop ogoverrækker ham en flot gave - en legetøjsbil tabt af mennesker i skoven. Efter den hektiske udpakning kører alle i bilen til det festligt pyntede fødselsdagsbord. En hyggelig og rar fortælling,hvor alt ender i fryd og gammen. Illustrationerne, der dominerer siderne, er søde, livfulde og holdt i glade farver. Forsiden indbyder til, at man åbner bogen. Teksten kan selvlæses fra 2.-3.klasse, men da bogens målgruppe er børn under børnehaveklassealderen, vil den ikke have interesse for skolebibliotekerne.