Games / computergames

Winter sports 2011 : go for gold


Description


Sportsspil. Konkurrer off- eller online indenfor mange forskellige sportsgrene fra kunstskøjteløb til snowboard.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2011

By

By

Henrik Schou

d. 20. Jan. 2011

Xbox 360, PS3. Der er langt mellem spil om vintersport - især i de år, hvor der ikke er vinter-OL. Dog forsøger tyske RTL Sports og dtp entertainment at holde liv i deres "Winter sports"-spilserie, med en 2011 udgivelse der har fået undertitlen "Go for gold". Spillet er en samling vintersports discipliner, der er velegnede for både drenge og piger fra omkring 11 år og op. Spillet er på engelsk. PEGI 3.

Winter sports 2011 er en samling relativt enkle sne-sports discipliner, hvoraf de fleste er kendte OL discipliner (det er vist kun snescootere, der skiller sig ud på den konto). De ni sportsgrene som spillet byder på, kan spilles alene i forskellige former for turneringer eller træningspas eller man kan spille dem mod en ven hjemme i stuen eller sammen med op til tre andre spillere online. Kontrollen er for det meste ganske enkel og hurtig at mestre. Grafikken og især lyden i spillet er desværre også ret enkel. De ni discipliner er bobslæde, snowboard cross, hurtigløb på skøjter, skiskydning, crosscontry ski, styrtløb, skihop, skøjteløb og race på snescooter. De klassiske discipliner på ski er absolut spillets bedste, hvilket også gælder disciplinen på snowboard, der bringer minder om de klassiske "SSX" spil.

Spillet deler mange ligheder med de officielle spil for de olympiske lege, fx Vancouver 2010, men også med EA's klassiske "SSX snowboard" serie.

Winter sports 2011 er fin underholdning for de vintersports interesserede, hvis de kan se bort fra den grove grafik og det noget begrænsede udbud i sportsgrene. Multiplayerfunktionen redder en hel del.


The libraries' assessment

d. 1. Feb. 2011

By

By

Maja Ellegaard-Petersen

d. 1. Feb. 2011

Wii. Sportsspil. Spillet henvender sig til unge og voksne, som er glade for vintersportsgrene. Sværhedsgraden er ret høj, især i nogle discipliner. Det gør, at børn først kan få glæde af spillet fra otteårs alderen. Sprog: engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk. Pegi: 3.

Spillet indeholder karrieremodul, quick cup og træning. Indeholder mange sportsgrene fra kunstskøjteløb til snowboard. Man kan styrke sit hold med virtuelle opgraderinger, som man "køber" for vundne konkurrencer. Der er en god manuel både trykt og i selve spillet. Der er også pop-up fifs under afspilningen, men ofte kun i så korte glimt, at man ikke kan nå at læse dem. Man kan spille multiplayer både offline (kræver flere controllers) eller online (kræver andre spillere på internettet). Der kan bruges ballancebræt, men man kan sagtens spille uden. Grafik og lyd er fint.

Spillet kan sammenlignes med andre sportsspil til wii fx Summer athletics fra 2008. På klassikersiden minder spillet om Winter games, som jeg spillede meget som barn.

Samlet set, synes jeg, det er et godt spil, som kan spilles af familier med store børn eller blandt venner. Det er smart, at man også kan mødes med sine venner på nettet og spille. Anbefalelsesværdigt til udlån på biblioteker.