Books / fiction for children

Wolfgang - opfinder af 1. rang


Description


Billedbog. Drengen Wolfgang er opfinder og har lavet et rullende fortov og en selvkørende seng. Men han keder sig lidt. Derfor vil han opfinde en ven. Men der er hele tiden en dreng, der kommer og forstyrrer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2015

By

By

Marianne Agger

d. 30. Nov. 2015

Drengen Wolfgang er opfinder og får konstant nye ideer til spændende opfindelser. Han vil opfinde en ven, men bliver hele tiden forstyrret af en dreng med dansende fregner. Sjov og anderledes fortælling for børn fra ca. 5-7 år.

Wolfgang opfinder de vildeste ting. En selvkørende seng, et rullende fortorv og en fodbold, der kommer tilbage efter en tur i krattet. Men alligevel keder han sig. Derfor beslutter han sig for at opfinde en ven. Samtidig møder han en dreng, der gerne vil lege og være sammen med ham. Wolfgang må hele tiden finpudse sin robotven, da han får inspiration af at være sammen med drengen. Hvem er det i virkeligheden sjovest at være sammen med? Forfatteren er lærer og har gået på Forfatterskolen, og illustratoren er uddannet fra Designskolen i Kolding. Det er begges billedbogsdebut.

Det er en langt-ude-historie om venskab. En introvert opfindertype støder sammen med en ekstrovert dreng, der får ham til at gøre og opleve ting, han ellers ikke ville have gjort. Man kan få en fin snak om venskab ud fra historien, og det er altid spændende at høre om skæve og sjove opfindelser. Teksten fungerer, og tegningerne passer godt til det kaotiske og kreative univers. Tegningerne er tegneserieagtige med fuld knald på effekter.

En anden billedbog om opfindelser og venskab er Opfindelser, strikkede huer og en dum kat, der er for samme målgruppe og som har dyr som hovedpersoner.