Film / fiction for children / tv-serier

Wolverine


Description


To tegnefilm om den hærgende destruktive Hulk/Bruce Banner. I Hulk vs. Wolverine: Mutanten Wolverine sendes ud i den canadiske ødemark hvor Hulk huserer, og de to udkæmper en drabelig duel, som Sabertooth også deltager i. I Hulk vs. Thor er vi i den nordiske mytologi. Når Odin sover, så angriber Hulk. Loke, Thor og de andre guder må slås for Asgård.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 18. Aug. 2009

Disse to tegnefilm i Marvels actionprægede tegneserie univers vil nok tiltrække drenge fra 6-7 år, og unge/voksne op til 30 år med interesse for film og tegneserier med superhelte, men drengene må først være med fra 11 år, og det er også ret voldsomme sager, især "Hulk vs. Wolverine" er hvad vold og blod angår udpenslet og detaljeret, men heldigvis måske, også meget overdrevet.

Stan Lee har skabt sit eget tegneserieunivers, Marvel, og han er også producer på disse to film, på henholdsvis 35 og 43 minutter om superskurken Hulk/Bruce Banner, hvor biograffilmenes succes nu udnyttes i tegnefilmformatet endnu en gang. Mutanten Wolverine sendes ud i den canadiske ødemark, hvor Hulk huserer, og de udkæmper en drabelig duel. I "Hulk vs. Thor" er vi i den meget bizarre og klichéfyldte tegneserieudgave af den nordiske mytologi, hvor Hulk altså også dukker op og destruerer. Animationsteknikken er enkel, bevægelserne er lidt stive og mundbevægelserne klodsede. Dramaturgien er lige på og hårdt, her bygges ikke op til klimaks, vi starter lige inden og bliver i duellen og kulminationen til slutningen. Omslag passer til indhold.

Kvaliteten og originaliteten er lavere i disse to produktioner, lavet til dvd og tv, end i de lange realfilm om fx Hulk, X-men og Wolverine. Flere af tegnefilmene om Superman og Batman er bedre.

Et par voldsomme og actionfyldte tegnefilm med Hulk som hovedfigur. Underholdningsværdien er nok størst for de virkelige trofaste fans af Hulk, og kvaliteten er middel.