Music / jazz

Yellow house sessions


Reviews (4)


LoftsKammer

d. 5. Feb. 2017

By

By

Martin Loft

d. 5. Feb. 2017

"Kira Martini er i besiddelse af en sjælden intens og internationalt klingende stemme der let og elegant bevæger sig fra den ene stilart til den anden ... Der synges og spilles med stor smittende glæde, gnist og gejst. Troværdighedsfaktoren er ufattelig høj og i flere passager har Kira Martini samme intensitet og indlevelse som Norah Jones. Eksempelvis i folkesangen af skotsk oprindelse 'The Water Is Wide', der får de små hår til at rejse sig strunkt på armene. Albummet er resultatet af en tre-dages-session. Et klart bevis på et stærkt sammenspillet orkester i storform. Et trefoldigt leve for det!".


Salt peanuts

d. 12. Feb. 2017

By

By

Jan Granlie

d. 12. Feb. 2017

"Musikken er en slags oppdatert New Orleans-musikk, blandet med brasilianske inspirasjoner og litt «oppjazzet» rock. Og helt fra første tone legger man merke til Martinis sterke stemme ... Hun er en av de sterkeste stemmene innenfor den mer tradisjonelle jazzen jeg har hørt på lang tid. Og med et såpass sterkt lag av medmusikanter, som er helt på hjemmebane i de eldste låtene (pluss Fessors «Little Yellow House», så kan vi notere nok en fin plateinnspilling fra Martini".


Berlingske tidende

d. 20. Mar. 2017

By

By

Kjeld Frandsen

d. 20. Mar. 2017

"[Kira Martini] er sig selv hele vejen, og med sin fine stemme og sit engagement er hun kvinde for at levere en musikoplevelse, hvor også variationerne bidrager til et smukt og helstøbt resultat ... ["Fessor"] har sammen med Kira Martini skrevet den romantiske og charmende »Little Yellow House«, der følges op af en sprudlende uptempo-version af »Gypsy in My Soul«. Og sådan går det i denne oplevelsesrige musikalske rejse, der også omfatter en gribende smuk udgave af folkesangen »The Water is Wide« samt Bob Dylans »Tomorrow is A Long Time« - i sangerindens personlige regi. At Kiri Martini - uden brud på hverken stil eller stemning - kan hoppe over i det brasilianske univers, beviser hun med et par sange af Caetano Veloso og (...) med en super-melankolsk choro-sang fra 1950erne, kaldet »O Que Passou, Passou«. Og melankolien bibeholder og udfolder sangerinden i en inderlig version af Billy Strayhorns lyriske vals »Lotus Blossom«, som med Mads Søndergaards raffinerede ogneddæmpedeklaverakkompagnement blive et lille, men fuldkomment, mesterværk".


Jazz special

Nr. 155 (2017)

By

By

Thorbjørn Sjøgren

Nr. 155 (2017)

"Sjældent har jeg hørt en dansk vokaljazz-CD med et så uegalt/afvekslende repertoire, men kors, som det da fungerer. Billy Strayhorn, Bob Dylan, Caetano Veloso, Fessor Lindgreen, en gammel irsk, med små, håndskårne arrangementer med finurlige og charmerende kanter, der lader Martinis stemme komme fint til sin ret ... Næsten alle sangene synes at ligge lige godt for hende, måske også fordi der tydeligvis er investeret diskret omhu i arrangementerne, med Fessor, Nulle og Marrott på vanligt gedigent niveau, og med en ekstra blomst til Søndergaard, Illerhag og Ærø for deres friske og småfrække tilgang til en rytmegruppes rolle og funktion".