"Forestil dig (...) en slank, smuk, sort kvinde; en sang fra [Billie] Holidays univers; en lidt lysere vokal; (...) et smerteligt, skrattende og sønderrivende opdateret udtryk ... En ny - alt andet end effektjagende - (...) stjerne in spe på vokaljazzens, bluesmusikkens og singer-songwritingens nøgne himmel. Når Ala.Ni - bare ledsaget af en guitar, eventuelt en bas, en trompet, fingerknips og papkasse-trommen - synger lige så smerteligt smukke, helt enkle sange som Come to Me, Cherry Blossom eller Darkness at Noon, er overgivelse naturlig. Ala.Ni fremfører sine sange med en respektindgydende ægthed og ærlighed, som var de alle livsnødvendige ytringer. I den forstand er Ala.Ni en dirrende ener (om end hun i passager minder om vores egen Kira Skov)".