Zap en Zup : tanker om kærlighed, fællessskab, død, Bibelen, venskab og meget mere på en rejse til Indien og Nepal

Bogen er formet som et rejsebrev og via sit unge sms-sprog henvendt til unge. Bogen har også et kristent perspektiv og vil selvfølgelig gerne henvende sig bredere end de i forvejen kristne, men kernepublikummet er nok kristne unge mennesker fra 17-18-årsalderen og op til måske 25.

Rejsebrevet er fra Indien og Nepal. Nicolaj Wibe rejste ud for Jobmission, der er en organisation, der støtter danske kristne i at bosætte sig i fjerne lande. Men det er ikke dette formål der står fremmest i bogen. Det er derimod rejseindtrykkene og de tankeprocesser, de igangsætter hos forfatteren, som fremlægger sine refleksioner for et ungt publikum. Det aflæses tydeligt i sprogtonen som er (påtaget) ung. Nicolaj Wibe er født 1963, altså ikke ung, som her vælger at prøve at komme i øjenhøjde med sin læser blandt andet ved et fortroligt "du-sprog". Da jeg mildest talt ikke tilhører målgruppen, er jeg måske ikke den rette til at udtale mig om, om det virker. Men jeg tror det ikke.

Jeg har ikke fundet noget, som direkte minder om denne, men Undervejs : for Jesu efterfølgere, der undertiden synes vandringen kan være lidt besværlig, 2011 har også en ungdommelig, uhøjtidelig vinkel dog med meget større tyngde og omfang.

En lille uhøjtidelig kristen bog for ungdommen, som pga. ovenstående, men også andre grunde næppe vil gøre sig i bibliotekssammenhæng. Den er i tyndt lommeformat og vil forsvinde i mængden.

Læs hele vurderingen