Music / digte

Zebrazymfoni


Description


Billedbog med rimet tekst. En zebra spiller klarinet alene. Men der er ni andre dyr, der gerne vil spille sammen med ham. Med hvert deres instrument laver de en zebrazymfoni, der kan høres på den medfølgende cd, hvor også sangen om dem bliver sunget.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2015

By

By

Marianne Agger

d. 26. Mar. 2015

En livlig historie om Zebra, der spiller klarinet helt alene. Men andre dyr vil gerne spille med, og de skaber sammen en zebrazymfoni, som man kan høre på den medfølgende cd. Et hit for børn fra 3 år og op i indskolingen.

En billedbog, der kan bruges på flere måder. Man kan vælge at læse de rimede vers i bogen, eller man kan følge med i bogen, imens man lytter til sangen på cd'en. Bogen kan bruges som en tællebog, hvor man ser tallene fra 1-10 og tæller ting på siderne. Man kan synge sangen til en version af den uden vokal eller spille musikken selv vha. noderne bagerst i bogen. En zebra spiller klarinet alene. Efter hvert opslag er der et dyr med et andet instrument, der begynder at spille sammen med den, og til sidst er de ti. På cd'en kan man høre, hvordan de enkelte instrumenter lyder. Tekst og musik er lavet af forfatten selv.

En rigtig fin bog, der introducerer børn til musik og tal på en god måde. Versene rimer fint og bærer historien godt frem. De farverige tegninger af Stine Rosenberg er tilpas finurlige og matcher musikkens univers. Det allerbedste er, at man kan høre instrumenterne hver for sig og sammen, så man får en fornemmelse af, hvordan et orkester fungerer.

Bogen minder mest om Janne Aagaards tidligere bog ABZe-zeSpilopperne, hvor zebraen lærer om bogstaver og årstider. En anden billedbog på rim om et orkester er Mouritzens Spilopperne, der ikke har en cd medBogen minder mest om Janne Aagaards tidligere bog ABZe-ze, hvor zebraen lærer om bogstaver og årstider. En anden billedbog på rim om et orkester er Mouritzens , der ikke har en cd med.