Bøger / faglitteratur

Zen og kunsten at drive virksomhed : gør alt til handling i nuet


Beskrivelse


Om hvordan man arbejder med zenbuddhismen og det spirituelle i ledelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 10. okt. 2014

Inspiration for alle som arbejder med ledelse. Et bud på, hvordan man arbejder med zenbuddhismen og det spirituelle i ledelse.

Forfatteren, der også er psykoterapeut og coach beskriver sine ideer om at bruge zenbuddhismen og det spirituelle som leder. Han ser en bevægelse imod og et behov for det han kalder "spirituel management". Bogen er delt i 5 dele. Første del hedder "Livet skal på plads", anden del hedder "Ingen vej tilbage", tredje del "Lederskab", fjerde del "Ansvar" og femte del "Praksis".

Et tilgængeligt samlet bud på, hvordan man kan arbejde med zenbuddhismen og det spirituelle i sin ledelsesstil. Brugen af udsagn om fx "er du et får eller en løve", "Den ærværdige Ottefoldige vej", "De Fire Ædle sandheder" vil måske afskrække en del læsere, der er mere vante til traditionel ledelseslitteratur. Men er man på den anden side åben for det spirituelle er der rigtig meget godt at hente i bogen. Jeg synes fx udsagn som "Gør alt til handling i nuet", "Sørg for at have formål og mening" og "Stå ved dine værdier og din værdi" er vigtige at at have med som leder.

Kan sammenlignes med Zen og kunsten at lede - sig selv og andre af Rients Ritskes, der også har bud både til ledelsesstil og den personlige udvikling i forhold til zen.