Books / fiction for children / rim

Zoologiske Have ved Månebjerg to


Description


Billedbog. I månens zoologiske have svæver dyrene i den tynde luft, og venter på at dyrepasser Kirsten skal fodre dem fra den store månetallerken.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Jan. 2004

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 26. Jan. 2004

En smuk og fabulerende billedbog med rimet tekst. Hvis man forestiller sig at der på månen findes en zoologisk have, fyldt med velkendte dyr som svæver rundt i den tynde luft, så har man måske et billede af indholdet i denne poetiske og utraditionelle billedbog, hvor tekst og illustrationer går op i en højere enhed. I en kort rimet tekst føres vi gennem den zoologiske have ved Månebjerg To, hvor bavianer springer omkring i den tynde luft sammen med isbjørne, elefanter, flodheste, giraffer samt løven og tigeren. Midt i det hele er blæksprutten Kirsten i færd med at fodre alle dyrene, og først da den store månetallerken er tom, kan hun vandre hjem ad mælkevejen. Billederne supplerer smukt den fabulerende tekst med drømmeagtige og fantasifulde akvareller, som maler det forunderlige, magiske univers frem så det bliver levende og troværdigt. Måske er der nogen der vil finde historien fjollet, men det vellykkede samspil mellem tekst og illustrationer skaber tilsammen en fantasibefordrende helhed for børn der kan undres og forundres. Formidling fra ca. 3-6 år. Den engelske digter Duffy har tidligere sammen med Joel Stewart udgivet den ligeledes poetiske og fabulerende billedbog Søgården (2002).



Information and editions