Biavlerne er første bind i en planlagt trilogi af den unge svenske forfatter Lars Norén. Hans tidligere værker - både prosa og lyrik - har været præget af drømme og hallucinationer, ofte i forbindelse med LSD, og altid med et ærdeles morbidt og afskyvækkende indhold. I Biavlerne, som er det bedste og mest helstøbte værk, han har skrevet, er der tilført disse elementer nogle stærke drag af realisme; men en realisme, som i sin totale goldhed og ynkelighed ikke er meget anderledes. De præcise, minutiøst registrerede indblik, man får i et moderne samfund, er set gennem en stofmisbrugers ømfindtlige og fordrejende bevidsthed. Bogen beskriver lyrikeren og stofmisbrugeren Simons færden i Stockholm i et par døgn, efter at han har fået at vide, at hans far er død, og hans forsøg på at skaffe penge til begravelsen. Og man oplever - på en uhyggelig kropsnær måde - disse forkvaklede mennesker i en moderne storbys narkomilieu og den selvdestruktion, som synes at være deres mål, samtidig medat man er vidne til, at Simon tager de første skridt til en bevidstgørelse, en frigørelse fra fortiden, udløst af faderens død og brænding på krematoriet. Og dermed er der lagt op til fortsættelsen.