Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Jensen og Gogæng klarer ærterne


Beskrivelse


Mere om de to venner, Jensen, der ikke har gået i skole, og hunden Gogæng.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Tage Heunecke (skole)

d. 19. dec. 2018

Vagabond og gårdsanger Jensen med samt hans cigarrygende hund Gogæng flyver til Mallorca på afbestillingsbillet. De kommer herved i konflikt med en cigarsmuglerbande, og det går såmænd hedt til - og hurtigt: 30 sider incl. indlagte sange - før banditterne af Jensen, hunden og en flok æselførere bliver overmandet og ført til politiet. Letlæst er bogen ikke, ikke fordi der er meget tankeindhold at fordøje, højst lidt ironiseren over danskens væremåde i det fremmede, men fordi typografien er usædvanlig rodet, de ortografiske underligheder mange og kommaerne få. Det er på den baggrund svært nok at fastslå læsealderen. 10-12 år? Et i alle måder dilettantisk arbejde, der ikke opfordrer til investering. Man må ønske det nye forlag, der står bag, bedre held næste gang. Sangene i bogen kan fås på en plade »for hele familien«. Man må da så håbe, at musikken er på et acceptabelt niveau.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Ulla Harne (børn)

d. 5. apr. 2019

En lille bog i A5-format, der handler om en sanger og hans hund, der tager til Mallorca, for der sidder alle de danskere, der forstår deres sange, og spiser bøf med løg og brun sovs. På Mallorca rodes de ind i en smugleraffære og er med til at opklare den. Indimellem synger de nogle sange, som er udgivet på plade - der er ikke noder til sangene i bogen. Den er gennemillustreret af Gunnar A. Wille. Handlingen og de indlagte sange er uendeligt tynde og meget umorsomme, men tegningerne i sort/hvid er ganske gode. Det er svært at se, hvem der vil have glæde af bogen, men den kan læses fra ca. 11 år, forstås fra ca. 6 år. Yderst begrænset anskaffelse.



Informationer og udgaver