Almanakhistorier er per definition banale fortællinger ofte med et belærende, naivt og moraliserende indhold, der taler direkte til læserens følelser, og uden egentlig (kunst-)litterær værdi. Men anskuet som folkelig litteratur på dennes egne præmisser har genren sine egne kvaliteter osse i litterær henseende, og i dyrket form, som i denne bog, er det tydeligt, at dommen ikke er korrekt, hvis den da overhovedet rammer. Almanakhistorier indeholder 12 korte prosastykker fortalt med EKMs fine sans for folkelitteraturens sprogligt alogiske og fabulerende forløb. Fælles for dem alle er, at de taler småfolks sag, at dyr og fugle er udstyret med menneskers egenskaber og at grænserne mellem det per definition naturlige og det unaturlige udlægges som mystisk. Blandet op i nogle af fortællingerne findes elementer fra folkeeventyr og overleveringer, som tilfører fortællingerne en original og levende poesi. Bogen er et stykke særpræget og smukt boghåndværk, hvor AgneteTherkildsensblåtryktegrafik med enkle midler accentuerer teksternes indhold i fin samklang med satsen på gulligt kardus.