Når blyanten rører / papiret / sker det, slutter denne digtsamlingen, nummer 2 af Jørgen B. Larsen. Digtet handler om at tegne, men kunne ligeså godt handle om at skrive. Hvad der imidlertid sker i denne bog er såre behersket. En række lavmælte digte med notater fra hverdagen, som forf. prøver at definere som et indsnævret, men tilstrækkeligt univers. Men Jørgen B. Larsen flytter ikke noget med sine ord. Han fælder iagttagelser og overvejelser ned på sit papir, men både det lille og det store mirakel udebliver. Han bruger ikke sit hverdagsstof til noget, som kan fange interessen hos en læser, og selv om bogen lugter langt væk af lyst og vilje til at skrive, er jeg bange for at den på bibliotekets hylder vil komme til at stå blandt de efterhånden myriader af tamme digtsamlinger, som gennem halvfjerdserne har fundet glemsel i bibliotekernes bestand. Men i dag, hvor det myldrer frem af digtsamlinger fra unge digtere med gå-på-mod, frækhed og fantasi, er det nok rimeligere at ydedisse retfærdighed ved realistiske ex.-tal end det er at fortsætte de museumsprægede indkøb med bøger af denne type.
